Don Papa Smagekit – smag 3 forskellige rom
Her får du tre forskellige rom fra Don Papa, alle på 20 cl. Sættet består af den klassiske Single Island rom, Don Papa 10 års og Don Papa Sherry Cask.
Her kan du altså smage tre forskellige rom, hvor især Don Papa 10 års og Sherry Cask er ofte svære at få fat på, simpelthen fordi det er limited udgaver som er efterspurgt over hele verden.
Don Papa Single Island Rom
Don Papa er en filippinsk rom og selvom du ikke lige tænker det mest naturlige sted at en rom kommer fra, så er filippinerne blandt de tre lande i verden, som producerer mest rom. Det meste er til til hjemmemarkedet, men først med Don Papa har filippinerne fået en premium-eksport rom. Dette er deres klassiske rom blend – rommen er gæret og destilleret på filippinske sukkerrør og lagret på amerikanske egetræsfade. Lagring foregår for foden af Mount Kanlon på øen Negros i det sydlige Filippinerne, hvor den ligger i minimum 7 år. Don Papa er en sødmefuld rom, med frugtige noter af kirsebær, appelsin, citrus og vanilje. Oplagt at nyde rent, men kan også sagtens fungere i cocktails.
Don Papa 10 år Rom
Don Papa 10 år rom er en speciel limited edition rom produceret på de samme sukkerrør som bliver brugt til produktionen til den syv år gamle Don Papa Rom. Med denne rom får du længere lagringstid i de brændte amerikanske egetræsfade. Det er med til at give en mørkere, dybere og rigere smag, samt noter af egetræ, kakao og tørret frugt, dog stadig med den fremtrædende karamel og vanilje. Her findes en masse subtile noter som er med til at gøre denne rom mere kompleks end den normale Don Papa Rum. Du får ligeledes en højere alkoholstyrke som her er på 43 %.
Don Papa Rum Sherry Casks
Don Papa Rum Sherry Casks er efterlagret i 18 måneder på fire forskellige typer sherry-fade: Fino, Pedro Ximenez, Cream og Palo Cortado. Inden rommen afsluttes på sherry-fade har den først tilbragt fire år på ex-bourbon-fade. Rommen fra de fire sherry-fade bliver efter finish-lagringen omhyggeligt sammensat til det blend man finder i flasken. Det er en forholdsvis tør rom med en god naturlig sødme. Duften adskiller sig fra smagen, ved at byde på frugtig tutti-frutti-aroma. Man finder både duft og smag af nødder, overmodent æble og citrus. Smagen er naturlig og sødmefuld med en god alkoholstyrke (45%) som harmonerer godt med smagselementerne.